Kampagne

For at skabe yderligere kendskab og en positiv holdning til evalueringer af danske arbejdspladser markedsfører Jobindex området som en del af den årlige B2C-markedsføring i 2021. Kampagnen, der er én ud af otte årlige B2C-kampagner, tager udgangspunkt i et tv-spot udarbejdet af eksternt reklamebureau i samarbejde med in-house marketing.

I kampagnearbejdet er jeg – sammen med grafisk designer og SEM-specialist – ansvarlig for planlægning, eksekvering og distribution af omkringliggende indsatser, herunder kampagnepræsentation, copywriting til landing page, artikler, nyhedsbreve, automatiserede mails, opslag på sociale medier, online annoncering og videoer.